Canada er en forbundsstat, der omfatter størstedelen af det nordamerikanske kontinent. Landet har kystlinjer til Atlanterhavet, Stillehavet og det Nordlige Ishav. Canadas landskab består af bjergkæder, højsletter, lavland, frugtbar prærie, store skove, søer, floder og tundra samt iskapper og gletsjere i N.
Det meste af Canada har tempereret fastlandsklima med strenge, snerige vintre og varme somre. I N er der polarklima.
Landet er meget rigt på naturresurser. De vigtigste er skovene, fisk, hvede, olie, naturgas, vandkraft og mineraler, bl.a. guld, sølv, kobber, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink.
Canada er en del af The Commonwealth, men er dog i mange sammenhænge tættere knyttet til USA.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen