Saint Vincent og Grenadinerne ligger i Caribien. Landet omfatter øen Saint Vincent samt den nordlige del af øgruppen Grenadinerne. Østaten er en del af øgruppen Windward Islands i Små Antiller i Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Øerne er vulkanske med sandstrande og koralrev. Der er regnskov på Saint Vincent.
Klimaet er tropisk med regntid fra maj til december. Der forekommer hyppigt orkaner i området.
Landets vigtigste eksportvarer er bananer, arrowroot og sødkartofler. Derudover dyrkes sukkerrør, bomuld og muskatnød. Turismen er i vækst.
Ligesom mange andre af de caribiske øer er Saint Vincent og Grenadinerne en del af The Commonwealth.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen