Republikken Cuba er en østat i Caribien bestående af Cuba, den største af de Store Antiller, samt flere mindre øer og koralrev. Øen Cuba består af fladt til bakket lavland og sletter, mangrovesumpe på sydkysten samt bjerge i SØ.
Klimaet er tropisk med regntid i perioden maj-november. Orkaner og tropiske cykloner er hyppige.
Landbruget er det vigtigste erhverv. Der dyrkes især sukker, tobak, citrusfrugter og kaffe. Cuba har store forekomster af nikkel, og er en af verdens førende eksportører.
Cuba er et socialistisk land. Siden revolutionen i 1959 har landet haft et etpartisystem. Efter Sovjetunionens sammenbrud har Cuba haft økonomiske problemer, hvilket især skyldes handelsboykot fra USA.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen