Tjekkiet er en republik i Centraleuropa. Landet er en indlandsstat med grænser til Tyskland, Østrig, Slovakiet og Polen. Landskabet består af et skovdækket højland med plateauer og dale omgivet af lave bjerge. Flere floder gennemskærer det tjekkiske landskab.
Der er tempereret fastlandsklima med varme somre og kolde vintre.
Landets vigtigste naturresurser er kul, jernmalm og tømmer. Landbruget producerer især hvede, havre, humle, byg, sukkerroer og kartofler. En stor del af Tjekkiets energiforbrug dækkes af to atomkraftværker.
I 1993 blev Tjekkoslovakiet delt i de to selvstændige lande Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkiet har en god økonomi, og landet er medlem af både EU og NATO.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen