Moldova er en republik i SØ-Europa mellem Rumænien og Ukraine. Landskabet er kuperet og består af græssletter, højdedrag, lave bjerge, skov, stepper, dale og floder. Området Transnistrien i Ø er adskilt fra resten af landet af floden Dnjestr. Floden Prut udgør grænsen mod Rumænien.
Der er tempereret fastlandsklima med korte, kolde vintre og lange, varme somre.
Landbruget er af stor økonomisk betydning. De vigtigste afgrøder er vindruer, solsikker, tobak, frugt, korn og majs.
Moldova er et af de fattigste lande i Europa. Landet var en sovjetrepublik i perioden 1945-1991. Samarbejdsaftale med EU i 2013. Det ukrainske og russiske mindretal lever især i Tranistrien, som er en selvstændig enklave omkring byen Tiraspol med egen paskontrol.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen