Kroatien er en republik på Balkan i SØ-Europa. Landet har en lang kyststrækning mod Adriaterhavet og landegrænser til Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Ungarn og Slovenien. I V består landskabet af højland og bjerge samt omkring 600 øer. I Kroatien findes mange drypstenshuler og grotter samt undersøiske floder ud for kysten. I NØ er der bakket lavland med sletter, stepper, lave bjerge og floder.
Der er tempereret fastlandsklima inde i landet og subtropisk klima ved kysten.
De vigtigste naturresurser er bauxit, kul, naturgas, marmor og landbrugsjord. Turismen ved Adriaterhavskysten er af stor betydning for økonomien.
Kroatien var indtil 1992 en delrepublik i Jugoslavien. I perioden 1992-1995 var landet hærget af borgerkrig. Kroatien blev medlem af NATO i 2009 og af EU i 2013.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen