Vietnam er en republik i SØ-Asien. Landet har kystlinje til Det Sydkinesiske Hav mod S og Ø, landegrænser til Laos og Cambodja mod V og Kina mod N.
Klimaet er tropisk til subtropisk med regntid fra maj-oktober. Der forekommer orkaner og oversvømmelser.
Landbruget er vigtigste erhverv. Der dyrkes især ris, kaffe, gummi, jordnødder, tobak, kassava, maniok, majs, sukkerrør, te, sojabønner og kokosnødder. Fiskeri og turisme er også betydelige erhverv. Olie, vandkraft, bauxit, kul, mangan, krom og fosfat er vigtige naturresurser.
Vietnam er en tidligere fransk koloni. Landet var besat af Japan under 2. verdenskrig, hvorefter Vietnam blev delt i to stater. Krig mellem Syd- og Nordvietnam 1955-1975. Vietnam blev genforenet i 1976.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen