Zambia er en republik i det sydlige Afrika. Landet er omgivet af Angola, Congo (Demokratisk), Tanzania, Malawi, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia. Landskabet består mest af et fladt plateau med savanne, floddale og flodsletter. Centralt i landet og mod N er der højdedrag. Zambezifloden strømmer gennem landets vestlige del.
Klimaet er tropisk. Regntid oktober-april.
Der er store forekomster af kobber, som er den vigtigste eksportvare. Landbruget er det vigtigste erhverv. Der dyrkes især maniok, majs, ris, grøntsager og hirse til selvforsyning samt tobak, kaffe og bomuld til eksport.
Zambia blev selvstændigt i 1964. Landet er meget fattigt, og der er store sociale og økonomiske forskelle.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen