Uganda er en republik ved Victoriasøen i Østafrika. Landet er en indlandsstat med grænser til Sydsudan, Congo (Demokratisk), Rwanda, Tanzania og Kenya. Landskabet består af et højtliggende plateau med savanne omgivet af bjerge, udslukte vulkaner, regnskov, søer og dale.
Klimaet er tropisk med to regntider mod S og en regntid mod N.
Landbruget er det største erhverv, og de vigtigste salgsafgrøder er kaffe, bomuld og te. Andre afgrøder er sukker, jordnødder, majs, hirse, kassava, sisal, sødkartofler og grøntsager. Der holdes en del kvæg, får, geder, fjerkræ og grise.
Uganda var tidligere en britisk koloni. Blev selvstændigt i 1962, men siden blev landet hærget af ustabilitet og borgerkrig. Uganda er et af verdens fattigste lande.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen