Sudan er en republik i NØ-Afrika ved Det Røde Hav. Grænser til Egypten, Libyen, Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Etiopien og Eritrea. Landskabet består af flad ørken i N, bjerge i NØ, flade sletter i V, regnskov i SV, sumpområder og savanne i S samt landbrugsområder langs Nilen centralt i landet og i Ø.
Klimaet er varmt og tørt, især i den nordlige del af landet. Der er regntid april-november.
De vigtigste naturresurser er vand fra Nilen og olie. Der dyrkes sesam, hirse, bomuld, jordnødder og gummi til eksport.
Sudan blev uafhængigt fra Storbritannien i 1956. Det tidligere Sudan blev delt i det nuværende Sudan og Sydsudan i 2011. Landet har været hærget af mange perioder med borgerkrig.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen