Senegal er en republik i V-Afrika med kyst ud til Atlanterhavet. Landet har grænser til Mauretanien, Mali, Guinea, Guinea-Bissau og Gambia. Landskabet består af lavland, regnskov i SV, stepper og halvørken i N, bjerglandskab i SØ, plateauer i V og mangrovesumpe ved kysten.
Der er fugtigt tropisk klima i S med regntid maj-juni til oktober-november. I N er der busksteppe.
Landbruget er det største erhverv. Der dyrkes især jordnødder til eksport samt bomuld, hirse, ris og sukkerrør. Ud over landbruget er fiskeri og udvinding af fosfat af stor betydning. Landet har også naturgas, jern og guld.
Senegal blev selvstændigt fra Frankrig i 1960, og var i union med Gambia fra 1982 til 1989. Landet har et stabilt demokrati.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen