Elfenbenskysten er en republik i V-Afrika. Landet ligger ved Guineabugten. Landets centrale og nordlige dele består af højsletter med savanne. Lavland med regnskov i sydlige del. Ved kysten er der laguner, mangrovesumpe og sandstrande.
Klimaet er tropisk med mest nedbør i S.
Landbruget er det vigtigste erhverv. Der produceres bl.a. kakao, kaffe, bananer, palmeolie, ananas og gummi til eksport. De vigtigste naturresurser er olie, diamanter, naturgas, tømmer og vandkraft.
Elfenbenskysten har siden år 2000 været plaget af politiske kriser, oprør og blodige uroligheder. På trods af politisk uro er Elfenbenskysten et af de rigeste lande i Afrika. Landet var indtil 1960 en fransk koloni.
Må kun kopieres på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-dan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen
© Copyright GeoTema, udgivet af StoneCom ApS · Forfatter: Mikkel Steen · Illustration/grafik: Mikkel Steen